Strukturpolitik

Strukturpolitik er et hyppigt anvendt begreb, som omfatter en række økonomisk-politiske virkemidler, hvis formål er at få markedsmekanismen til at fungere bedre på bestemte områder.[1] Hvor konjunkturregulerende foranstaltninger, f.eks. finanspolitiske indgreb påvirker økonomien på kortere sigt, er det strukturpolitikkens mål at påvirke især arbejdsmarkedet og kapitalmarkederne, samt markeder for vare- og tjenesteydelser på længere sigt. I givne situationer kan strukturpolitikken dog også have en hurtig effekt, f.eks. når stramninger på f.eks. arbejdsmarkedet virker afdæmpende på ophedningen af økonomien.[2] Væsentlige strukturpolitiske instrumenter er love og regler, kontrolfunktioner, tilskud og skatter, men også forskning i innovation anses for et strukturpolitisk initiativ.

  1. ^ Clemmesen 2007, s. 87f.
  2. ^ Clemmesen 2007, s. 87

Developed by StudentB